Hopp til innhold

Aftenposten 13. desember 1860: Om undertrykte folkegrupper og faren for borgerkrig

Christiana

 

Christiania Adresseblad

 

No 182.              Torsdag den 13de December 1860              1ste Aarg.

 

Amerika (B. L.) Loven om de undertrykte Nationers Frigjørelse og Selvbestemmelsesret tegner pludselig til at finde praktisk Anvendelse paa to forskjellige Steder i Verden, nemlig i Nordamerika og paa de joniske Øer. Den Larm, som Lincolns Valg til Præsident for de forenede Fristater har vakt i Sydkarolina, Georgia og andre sydlige Slavestater, har altfor meget Karakter af politisk Humbug til, at man for Alvor skulde befrygte en forsætlig Opløsning af Unionen fra Slaveeiernes Side. Disse have vistnok kun villet indjage Unionsregjeringen og den nu sammentraadte Kongres Frygt for en saadan Yderlighed og derved fornemmelig villet opnaa, at Slaveriets Indførelse i de fem Territorier, der snart skulle ophøies til Stater, bliver vedtagen af Kongressen. Dertil vilde den nuværende Regjering vist gjerne medvirke, og Ligevægten kunde saaledes igjen opnaaes for en Tidlang.

Men denne virkning af den truende Bevægelse i de sydlige Stater turde blive overtruffet af en anden større, dersom det stadfæster sig, hva Telegrafen imorges beretter om et Indfald af 500 Kansas-Mænd i Missouri, der have til Hensigt at reise en Slaveopstand. Det er udentvivl Browns Hævnere, som staa i Spidsen for denne Skare og det vil bero paa om det lykkes dem at finde den fornødne Understøttelse dels blandt de hvide Modstandere af Slaveriet og dels blandt Slaverne selv. Det Sidste turde blive det Afgjørende, men vilde tillige have en Revolution til Følge med ligesaa frygtelige Udskeielser som dem, der i sin Tid fandt Sted paa St. Domingo.

Negrene i Nordamerika ere hidtil holdte i en saa fornedret Tilstand, at man maa befrygte det Værste af deres Opstand, naar Flammen udbreder sig og finder Næring og Understøttelse af et Parti blandt de Hvide. Der er vel ingen Tvivl om, at Unionsregjeringen af al Magt vil intervenere mod dem, der ville fremkalde og understøtte en saadan Opstand, hvad enten Præsidenten hedder Lincoln eller Buchanan, men naar Lidenskaberne først ere vakte, naar Bevægelsen har taget Overhaand, saa lader den endelige Afgjørelse sig ikke forudse, uden for saavidt, at der naturligvis ikke kan være Tanke om, at der i den sydlige Del af Unionen skulde danne sig frie uavhængige Negerstater saaledes som paa St. Domingo.

Negerslavernes Antal udgjør henved halvfjerde Million, man tør ikke sige Sjele eller Personer, thi de ansees hverken for at eie nogen aandelig eller legemlig Personlighed: de ere kun Ting, Husdyr, og det vilde være en fuldstændig Omvæltning i hele den nordamerikanske Befolknings Tænkemaade, dersom der skulde indrømmes dem menneskelige Rettigheder. Og dog maa et Foretagende som det her nævnte af Kansas-Mænderne have en saadan Indrømmelse til Formaal. Negrenes Frigjørelse forudsætter Anerkjennelsen af deres Nationalitet og Selvbestemmelsesret; men vil Kampen derfor finde Understøttelse og Medhold i den offentlige Mening? Vil der opstaa en sort Garibaldi eller en ny Toussaint Louverture? Det maa Fremtiden vise. Imidlertid bør det ikke lades ude af Betragtningen af disse Forhold, at naar Slaveeierne ved Hjælp af Regjeringstropperne nedskyde de oprørske Negre, ødelægge de efter deres egne Forestillinger ikke Mennesker, men Kapitaler, og de Slag, som de vinde, tilintetgjør deres egen Formue. De Faldnes Antal i denne Krig vil blive vurderet efter rede Penge, og Seiren blive dyrere i Forhold til dens Størrelse.

– Den anden undertrykte nations Fordring er fremsat i et Undragende fra det joniske Parlamentsmedlem, Hr. Dandolo, og er rettet til den engelske Udenrigsminister, Lord John Russell, som deri anmodes om at anvende de samme Grundsætninger paa den græske Befolkning i de syv Øers Republik, som Hs. Herlighed har gjort gjældende i sin sidste Note angaaende den italienske Nations Frigjørelse og Selvbestemmelsesret. Jonierne gjøre Krav paa samme Frihed til at slutte sig til Kongeriget Grækenland, og Hr. Dandolo opsiger derfor paa det Bestemteste det engelske Protektorat, der som bekjendt hidtil har vist sig intet mindre end frisindet eller nationalt. Forfatteren antager, vistnok ikke med noget oprigtigt Haab, at Lord John Russell vil fremme hans Undragende hos Dronning Victoria, og han hentyder paa, at den græske Nation, der i Tyrkiet paa mange Steder lever i en Tilstand, der ikke er stort bedre enn Negrenes i Nordamerika, overalt stræber efter eet og samme Maal: at tilbagevinde sin Frihed og Selvstændighed.

– Det er en Konsekvents af Lord John Russells egne folkeretlige Theorier, men der er vistnok likesaa lidt Udsigt til, at England vil fremme den græske Nations Bestræbelser, som at det vil understøtte Negrene i de nordamerikanske Slavestater, hvis Bomuldsproduktion ved Slavearbeide er saa nødvendig for den engelske Handel og Industri.


Noter:

  • Aftenposten het "Christiania Adresseblad" fra grunnleggelsen 14. mai 1860 til 1. januar 1861.  
  • "Browns Hævnere" viser til følgere av John Brown, en abolisjonist som forsøkte å egge USAs slaver til opprør, og som ble henrettet i 1859.
  • "St. Domingo", hvor en blodig slaveoppstand endte med de franske koloniherrenes nederlag og etableringen av republikken Haiti i 1804.
  • "De syv Øers Republik" refererer til de syv joniske øyer utenfor Hellas' kyst. Mellom 1815 og 1864 utgjorde de  et britisk protektorat kjent som the United States of the Ionian Islands.
Facebook

Legg igjen en kommentar

Din e-postadresse vil ikke bli publisert. Obligatoriske felt er merket med *

Dette nettstedet bruker Akismet for å redusere spam. Lær om hvordan dine kommentar-data prosesseres.